Måløv DicsGolfbane er anlagt med 6 kurve i Måløv Naturpark. Nogle af kurvene er i fårefolden, men kan sagtens bruges mens fårene går der. Frisbees er sjovt at kaste til hinanden, men her kan man udfordre hinanden lidt ved at se hvem der kan få flest i kurven.
Anbefalet til følgende deltagere:
Det er en super aktivitet for børn fra 8/9 år til voksne. Så er man nogle unge i alderen 14 – 18 år er det en perfekt aktivitet med både leg, motion og konkurrence.
Der er 25 frisbees/disc i en kasse, så man kan sagtens lave det som en aktivitet for mange. Det tager let et par timer, når man har det sjovt.
Beskrivelse af aktiviteten:
Der er forskellige frisbees – nogle der er mere runde i kanten og andre der er flade. Det kan have en betydning for hvordan frisbees svæver i luften. Det kan være en god idé at øve sig lidt på banen, der er ved de to små bakker.
Selve banen kan gennemføres og noteres på pointkortene, så man kan se hvem der klare sig igennem med færrest kast eller hurtigst gennemførelse. Det er jo op til jer, hvad der er mest pointgivende.
Indhold i aktivitetskassen:
- 25 frisbees/disc
- Pointkort
Hvad skal du forberede:
Gode sko og tøj der er godt at bevæge sig i.
Tips:
Frisbees kan kastes med forhåndskast eller baghåndskast se video: https://www.youtube.com/watch?v=wIai9UXYTCA